Du tar hjem til hende og hun kysser dig på kinden. Det er ikke sådan her jeg troede kærligheden skulle være.

Man siger man først ved hvad man har, når man har mistet det. Det kan jeg så bekræfte ikke er sandt.
Jeg har altid vidst hvad jeg har haft, og jeg havde heller aldrig forventet jeg skulle miste det. det var en ting jeg ikke kunne forestille mig, skulle ske. ihvertfald ikke for mig. så tit havde han ligget der så uskyldigt i mine arme, og der kunne han ligge til jeg blev gammel. så forsigt havde jeg taget hans hånd, og kysset hans kind, i tvivl om, om han nu også ville gøre det samme. puuuuuuha.. livet er fandme ikke en dans på røde roser. man skal lige stikkes et par tusind gange af alle tornene. så tit havde jeg set ham græde, og så tit havde han set mig. så tit faldt vores tårer i ét. vi var som ét. behøvede ikke andet, end hinanden. når alting bliver revet væk fra en på et øjeblik, river man vel også sig selv mere eller mindre i tusind stykker. selvom det gik ned af bakke, så elskede jeg hvert sekund med dig. uanset om du var sur, træls, ked af det, glad.. så længe vi bare havde hinanden. stort set alt, har vi gået igennem sammen. selv sygdom med hals perstiller. vi kyssede og smittede hinanden, med endnu mere forelskelse. alting svinder bare mere og mere væk.. jeg står bare og kigger på hvordan du bliver revet ud af min krop, en splint der vokser mere og mere i hjertet, en klump der bliver større og større, og et enkelt kys, ville kunne tø det hele op, for bare et stykke tid.. men det ville give mig falsk håb..

du plejede at holde mig i hånden gennem alt, men.. kærlighed varer ikke evigt..

            but i wish i could turn back time.