onsdag den 2. november 2011

just gone..

Klokken er 10.. jeg er lige kommet hjem, faldte i søvn på sofaen tidligere, så kan nok ikke sove..

jeg fik et træls opkald i dag, jeg er ude af hans liv. just gone like that. så ligeglad og kold han er, som var han vinteren der rev glæden ud af en.. jeg må ikke engang kontakte ham mere nu, kan næsten ikke bære det. jeg synes aldrig jeg skriver og ringer, men det er vi åbenbart ikke enige om. han vil ikke engang have vi ses hjemme ved ham, jeg skal bare aflevere tingene og så er jeg ude af hans liv. forhelvede, ved godt jeg lavede en fejl, som du mener er utilgiveligt, men skal lt vores tid bare smides væk? alle vores tusinde beskeder, alt det vi havde? jeg ville ønske jeg havde nemmere ved at give slip på dig, men kan ikke tillade mig selv det, i det mindste kunne vi jo prøve at opbygge et venskab, men det er umuligt at få det på benene.. du vil ikke engang snakke med mig, har bare sådan brug for at snakke med dig, du er den eneste jeg kan snakke med om ALT! vi var hinandens bedstevenner...

gav mig 100 % til cirkel/styrke/skadesforbyggende træning her til aften.. vil gerne tabe mig, så jeg kan passe mine shorts uden man kan se de sidder og strammer af H til.

sidder i klipklapper og vådt hår, føler mig rigtig lækker, not.

hver gang jeg græder er du bare ligeglad, jeg betyder intet for dig mere.. men du betyder alverden for mig..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar